onsdag den 11. februar 2015

Hobbitter og rejseminder


I sidste uge var jeg (endelig) i biografen for at se slutningen på den seneste Peter Jackson-trilogi, og filmen sendte mig selvfølgelig hele vejen tilbage til New Zealand, som jeg besøgte i november. Billederne her er fra en ca. 15 km. lang vandretur rundt om søen Tarawera, som ligger i nærheden af vulkanbyen Rotorua. Det var en skøn tur! Ikke mindst fordi vi endte ved en såkaldt hot water beach, hvor man passende kunne tage sig en dukkert og derefter en vandtaxa til den anden side af søen. Det eneste minus er, at man er afhængig af at have nogen til at hente og bringe, da turen ikke slutter der, hvor man starter. Men det er næppe et problem i New Zealand, eftersom kiwierne elsker at samle turister op.  
Hvis jeg også lige skal forholde mig lidt filmkritisk, så synes jeg - ligesom mange andre -, at Hobbitten var en smule tynd. Ingen tvivl om, at den rent filmteknisk er et mesterværk, men selve historien kommer ikke i nærheden af Ringenes Herre. Og jeg har altid ment, at historien er det aller vigtigste i en god film. Musikken kommer ind på en smuk 2. plads. Når det så er sagt, er det da samtidig spændende at se, hvordan teknologien har udviklet sig siden Eventyret om ringen blev skudt i gang for 15 år siden.
Jeg er selvfølgelig meget taknemmelig for, at jeg de sidste 3 år har kunne tage i biografen med små tolkieninspirerede sommerfugle i maven, men én film havde vist været nok. 








En vaskeægte sort svane

Hot water beach