onsdag den 2. april 2014

Captain Phillips

Før jeg tog i biografen for at se Paul Greengrass’ spændingsfilm Captain Phillips læste jeg en anmeldelse, hvor der stod, at man under filmen lynhurtigt glemmer, at det er Tom Hanks, der spiller hovedrollen som Maersk Alabamas heltemodige og menneskelige kaptajn, Richard Phillips. Det er sandt! Det må helt klart være hans hidtil bedste præstation. Hanks fortolker sin karakter på en meget jordnær og virkelighedstro måde. Man forundres hele tiden over hans evne til at tale pædagogisk, forstående og med ophøjet ro til sine stærkt bevæbnede gidseltagere. Samtidig er man ikke et sekund i tvivl om, at han er klar til at ofre sig selv for at redde sin besætning.




Filmen er baseret på en bog om de virkelige begivenheder, der fandt sted i 2009. Fragtskibet Maersk Alabama var på vej til Mombasa i Kenya, da det blev kapret af en gruppe somaliske pirater. Som filmen udlægger det gemte størstedelen af skibets besætning sig i maskinrummet, mens kaptajnen og hans førstemænd blev på dækket for at forhandle med piraterne og i særlig grad lederen Muse, som bliver spillet af debutanten Barkhad Abdi. Besætningen sætter fra maskinrummet Maersk Alabamas drivkraft ud af spil, hvilket resulterer i, at piraterne tager kaptajnen med som gidsel på et af skibets redningsbåde.
       Jeg genså filmen for to dage siden, og selvom der ingen overraskelser var denne gang, gav den mig stadig kuldegysninger. Det er lang tid siden, jeg er blevet så rørt over en film. Og i særlig grad en films slutning. Igen må jeg rose Tom Hanks evne til at leve sig ind i rollen som den hårdprøvede Phillips.


Greengrass kunne have valgt at have en meget mere politisk vinkel på historien om Captain Phillips, men det er op til os seere selv at reflektere over, hvordan livet kan være så særdeles uretfærdigt, når man er født det forkerte sted ind i et forkert liv. Alligevel hjælper de store, amerikanske krigsskibe og de pumpede soldater os lidt på vej i vores tolkning. Jo længere vi kommer ind i filmen og karakterne, jo mere forvirrede bliver vi i forhold til vores egen sympati. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar