Island 2012

Billederne her stammer fra mit halve år i Island fra januar - juni 2012. Som I kan se, fik jeg det bedste fra årstiderne med. Det var den smukkeste vinter med klart vejr, sol og naturligvis sne op til vindueskarmen. Foråret var meget regnfuldt, og selvom jeg holder meget af regnvejr, var jeg meget taknemmelig for den varme og solrige junimåned. 

Gullfoss

Geysir

Dyrhólaey tæt ved den lille by Vík

Seljalandsfoss

Gletsjeren Sólheimajökull

Snæfellsnes

Mini-festival i Nordens Hus, hvor jeg var i praktik

Harpa

Þingvellir

Storbysæstetik

Med al den feriestemning, der er i luften for tiden fik jeg pludselig lyst til at gense billeder fra min rejse til Rom i 2011 med min gode veninde Johanne. Der var ca. 500 billeder, så jeg har udvalgt de bedste stemningsbilleder til bloggen. Jeg håber, I vil nyde dem.

Pompei

Mig i Villa Borghese haven

St. Peters Kirken

The Social Network

Kære filmelsker,

Jeg har altid syntes, at facebook var et mærkeligt fænomen. Personligt er jeg storforbruger, og selvom jeg flere gange har truet mig selv og mine venner med at nedlægge min profil, så bliver jeg sjovt nok altid hængende. Jeg bilder mig ind, at de praktiske oplysninger såsom begivenheder, fødselsdagsreminder osv., er grund nok til at blive, men i virkeligheden er jeg, sikkert lige som så mange andre, bange for at gå glip af mine bekendtes ”livsbegivenheder”.

Min interesse for facebook gav mig høje forventninger til David Finchers The Social Network, som havde premiere i 2010. Kort fortalt består filmen af en stor mængde hektisk dialog og et fængslende indblik i livet på Harvard, men frem for alt tegner den et interessant, men ikke særlig flatterende portræt af stifteren af facebook, Mark Zuckerberg, spillet med en aggressiv indadvendthed af Jesse Eisenberg. Der er nok pyntet en del med diverse fiktive dekorationer, men i store træk får vi historien om, hvordan facebook blev til. Zuckerberg er rent udsagt en skiderik, der undertrykker kvinder og bedrager sine medstuderende. Den eneste person, der formår at imponere den kommende milliardær er Napster-grundlæggeren Sean Parker, som køligt bliver spillet af Justin Timberlake.

Særligt er jeg begejstret for musikken, der i sin simplicitet afspejler Zuckerbergs ensomhed og skrøbelighed på et sted med et så rigt socialliv. Det, der i særdeleshed fuldender det sociale campusliv, er de lukkede selskaber, som Zuckerberg tydeligvis ønsker at være en del af. De klubber, der definerer Harvards ”overklasse”. Man kan derfor mistænke facebook for at være Zuckerbergs – og de andre utilpassede nørders - hævn mod de mere privilegerede elever som fx Winklevoss-tvillingerne, der er rige, er en del af sportsholdet og har let ved at håndtere det modsatte køn.

Jeg har set The Social Network en del gange efterhånden og bliver ved med at finde den interessant. Siden størstedelen af filmen er ren dialog, kan man med rette se den igen og igen, for det er efter min mening umuligt at få det hele med ved første øje(øre)kast.

Jeg synes, det kunne være rigtig interessant at se en fortsættelse til denne film. Hvad har facebook gjort ved samfundet? Hvordan påvirker det os mennesker, at det, der forhen var vores mest intime sociale vaner, er blevet noget, der er til skue for de nærmeste 400 venner? 

Pirater, pirater, pirater..

Jeg har vist før været inde på min kærlighed til de drabelige, storslåede og ikke mindst medrivende eventyr. Denne gang er det Skatteøen, jeg har kastet min skrivelyst på. Jeg elsker den historie! Jeg elsker den som film, som serie og især som musical. Det er tydeligvis en af de mest dramatiserede bøger nogensinde. Derfor vil jeg også gerne slå et slag for den – så vidt jeg ved ­– nyeste version af R. L. Stevensons eventyr instrueret af Steve Barron. Som noget nyt er det faktisk en miniserie eller en tv-film i bare to dele, og den havde premiere på engelsk tv i 2012.

Jeg har nu også altid været temmelig betaget af Fraser Clarke Hestons version fra 1990 med en meget ung Christian Bale i hovedrollen som den hårdtprøvede, men modige Jim Hawkins. Charlton Heston gør da også et fantastisk job som den underkuede og dog magtfulde etbenede kokkeskurk Long John Silver. Trods en meget barsk historie, har filmen en hel del humoristiske undertoner, der tydeligst viser sig i de smådumme pirater og i overklassen om bord på skibet Hispaniola. På mange måder en stereotyp piratfilm akkompagneret af den dejligste folkemusik.

         2012-versionen er på sin vis mere barsk end forgængerne. Her er piraterne ubarmhjertige rockstars med hanekarm, sort eyeliner og masse af grumme gerninger på samvittigheden. Det er ganske forståeligt, at Jim, ligesom vi, bliver draget af denne verden.

I starten undrede jeg mig over alle de faretruende billeder af naturen omkring selve øen, indtil det gik op for mig, at den barske natur symboliserer alle de farer, der ligger og lurer jo tættere på skatten, vi kommer. Bette Jim er bestemt ikke kommet i godt selskab, og så snart de forlader Englands kyst er ingen til at stole på. Selv godsejer Trelawney viser en meget mørk side af sig selv, da han – ligesom resten af mandskabet – bliver grådig efter guld.  Men det er vel også netop det, der gør filmen interessant. At vi/Jim hele tiden er i tvivl om, hvem der kan stoles på. Tanken om større rigdom gør alle – rig som fattig – en anelse sindssyg. Udover doktoren drager Silver jo faktisk stor omsorg for drengen og gør hvad han kan, for at redde ham fra de barbariske sørøvere.  Selvom jeg efterhånden kender historien ud og ind, blev jeg alligevel overrasket over karakterernes handlinger, og lige præcis DET elsker jeg ved film. Jeg synes, at denne piratfilmsgenre er ved at være en smule brugt, så derfor er det rart, når historierne stadig kan tage nogle uventede drejninger.

Serien kan helt klart anbefales, hvis man skulle trænge til lidt koldblodig kvalitetstid med tv’et her i sommervarmen.