While We're young

Noah Baumbach har skrevet, produceret og instrueret komediedramaet ’While we’re young’, som sætter det såkaldte hipstermenneske under lup, og jeg tør allerede nu sige, at denne film kommer som kaldet.  Ben Stiller og Naomi Watts spiller Josh og Cornelia – et barnløst ægtepar i starten af 40’erne, som ”adopterer” et midt-i-20’erne, hipster-par som venner.

Filmen foregår i New York, hvor Josh og Cornelia er gået i stå og lever et meget rutinepræget liv med faste sengetider og parmiddage med vennerne. Josh befinder sig midt i en kunstnerisk krise og kan ikke afslutte den dokumentarfilm, han har arbejdet på et helt årti, mens Cornelia føler sig fremmedgjort over for veninderne, der alle har fået børn. På sidelinjen optræder Josh og Cornelias jævnaldrende venner spillet af Maria Dizzia og Adam Horovitz, som netop har fået et barn, og derfor forsøger at lokke Josh og Cornelia ind i den samme kultlignende tilstand. Aller tydeligst bliver det, da Cornelia overtales til at deltage i en omgang musikalsk legestue, som – dybt karikeret – fremstiller forældrene som en flok hjernevaskede lemminger, hvis liv er bygget op omkring børnene.

      Midt i det hele møder parret Jamie (Adam Driver) og Darby (Amanda Seyfried). Jamie er også filmskaber og har fulgt Joshs karriere intenst, og forholdet mellem de to mænd bliver hurtigt mentor/elev.

Mødet mellem de to generationer giver anledning til en hel del humoristiske montager, hvor de ældre karakterer hygger sig med Netflix og spil på mobilen, mens det yngre par spiller brætspil og lytter til LP’er. Generelt er Jamie og Darby sprunget tilbage til de interesser, som Josh og Cornelia ubevidst har kasseret. Som fx at se film på VHS, lytte til musik på vinyl og skrive på skrivemaskine. For dem handler det kort sagt om at leve så anti-mainstream og autentisk som muligt. Josh og Cornelia bliver fascineret af denne bohème-lignende livstil og holder tilmed helt op med at se deres gamle venner. Inden længe giver samværet med det unge par dog anledning til en identitetskrise hos især Josh, som indser, at hans unge, egocentriske elev er ved at overgå ham.

Ben Stiller, som jeg vælger at betragte som filmens omdrejningspunkt, har fascineret mig lige siden 1. januar 2014, hvor jeg blev fanget i det forunderlige Walter Mitty-univers. I denne film er der lidt mere af Woody Allen i hans karakter, og det har kun gjort min fascination større.  

       Der er ingen tvivl om, at denne film rammer et - for nogle - meget ømt punkt. Det er ikke helt let at sige, hvad Baumbach præcis vil med filmen, men den giver et humoristisk indblik i, hvordan vi mennesker af natur føler os truede af den yngre generation, som besidder en energi og attitude, som intimiderer dem med lidt mere livserfaring. 

St. Vincent

Theodore Melfis debutfilm ”St. Vincent” er et sødt drama med masser af charme, men var det ikke for den altid karismatiske Bill Murray, så høstede den ikke mange stjerner.

Den kyniske krigsveteran Vincent har meldt sig ud af samfundet og bor nu alene under beskedne kår med den betuttede kat Felix, som udstråler nogenlunde lige så lidt varme og glæde som ham selv. Der kommer uventet kulør på hverdagen, da hans nye nabo Maggie beder ham om at passe sin kloge og eftertænksomme 12-årige søn Oliver (Jaeden Liebner), de aftener hun arbejder sent.  Maggie ligger i skilsmisse og har altså tydeligvis ikke andre valg end at lade den uhøflige, alkoholiserede og ekstremt uortodokse mand agere barnepige for sin søn.

       Vincent er først skeptisk, men langsomt dannes et temmelig utraditionelt venskab mellem to lettere fortabte sjæle, der bliver hinandens redning. Vincent hjælper Oliver til rent fysisk at klare sig bedre overfor de større drenge i skolegården, mens Oliver får Sankt Vincent i kontakt med en hengemt, barnlig glæde. Pudsigt nok selvom Oliver hele filmen i gennem opfører sig meget som en lille voksen.

          Det er måske ikke et makkerpar, der går over i filmhistorien, men søde - dét er de.

Lige så stille begynder glorien at komme til syne. Vincents fattigdom skyldes hans kone, som lider af Alzheimers og derfor er indlogeret på et fint og dyrt plejehjem.  Bag det gnavne ydre, viser sig altså et stort hjerte i Vincent, hvilket vi især oplever i scenerne med ham og Oliver.

Naomi Watts og Melissa McCarthy, som har scoret en stor stjerne hos mig for sin rolle i ”Bridesmaids”, gør et fint stykke arbejde i de kvindelige biroller, og en imponerende del af filmens jokes kommer fra Watts’ karakter, den gravide, russiske stripper Daka, som jævnligt gør Vincent selskab. Jeg må indrømme, at det er meget forfriskende, men også overraskende at opleve Watts i en humoristisk og useriøs rolle som denne. Omvendt viser McCarthy, at hun kan bære andre roller end det småtossede og socialt uaccepterede sidekick, hun tidligere har spillet.

Som nævnt i indledningen har vi her at gøre med en sød, men også noget banal film. ”St. Vincent’s” plot er meget gennemskueligt, men hvis man som publikum ikke har højere forventninger, kan filmen sagtens nydes og endda give et lille smil på læben.