St. Vincent

Theodore Melfis debutfilm ”St. Vincent” er et sødt drama med masser af charme, men var det ikke for den altid karismatiske Bill Murray, så høstede den ikke mange stjerner.

Den kyniske krigsveteran Vincent har meldt sig ud af samfundet og bor nu alene under beskedne kår med den betuttede kat Felix, som udstråler nogenlunde lige så lidt varme og glæde som ham selv. Der kommer uventet kulør på hverdagen, da hans nye nabo Maggie beder ham om at passe sin kloge og eftertænksomme 12-årige søn Oliver (Jaeden Liebner), de aftener hun arbejder sent.  Maggie ligger i skilsmisse og har altså tydeligvis ikke andre valg end at lade den uhøflige, alkoholiserede og ekstremt uortodokse mand agere barnepige for sin søn.

       Vincent er først skeptisk, men langsomt dannes et temmelig utraditionelt venskab mellem to lettere fortabte sjæle, der bliver hinandens redning. Vincent hjælper Oliver til rent fysisk at klare sig bedre overfor de større drenge i skolegården, mens Oliver får Sankt Vincent i kontakt med en hengemt, barnlig glæde. Pudsigt nok selvom Oliver hele filmen i gennem opfører sig meget som en lille voksen.

          Det er måske ikke et makkerpar, der går over i filmhistorien, men søde - dét er de.

Lige så stille begynder glorien at komme til syne. Vincents fattigdom skyldes hans kone, som lider af Alzheimers og derfor er indlogeret på et fint og dyrt plejehjem.  Bag det gnavne ydre, viser sig altså et stort hjerte i Vincent, hvilket vi især oplever i scenerne med ham og Oliver.

Naomi Watts og Melissa McCarthy, som har scoret en stor stjerne hos mig for sin rolle i ”Bridesmaids”, gør et fint stykke arbejde i de kvindelige biroller, og en imponerende del af filmens jokes kommer fra Watts’ karakter, den gravide, russiske stripper Daka, som jævnligt gør Vincent selskab. Jeg må indrømme, at det er meget forfriskende, men også overraskende at opleve Watts i en humoristisk og useriøs rolle som denne. Omvendt viser McCarthy, at hun kan bære andre roller end det småtossede og socialt uaccepterede sidekick, hun tidligere har spillet.

Som nævnt i indledningen har vi her at gøre med en sød, men også noget banal film. ”St. Vincent’s” plot er meget gennemskueligt, men hvis man som publikum ikke har højere forventninger, kan filmen sagtens nydes og endda give et lille smil på læben.