Noah Baumbach har
skrevet, produceret og instrueret komediedramaet ’While we’re young’, som
sætter det såkaldte hipstermenneske under lup, og jeg tør allerede nu sige, at
denne film kommer som kaldet. Ben
Stiller og Naomi Watts spiller Josh og Cornelia – et barnløst ægtepar i starten
af 40’erne, som ”adopterer” et midt-i-20’erne, hipster-par som venner.
Filmen foregår i New York, hvor Josh og Cornelia er gået
i stå og lever et meget rutinepræget liv med faste sengetider og parmiddage med
vennerne. Josh befinder sig midt i en kunstnerisk krise og kan ikke afslutte
den dokumentarfilm, han har arbejdet på et helt årti, mens Cornelia føler sig
fremmedgjort over for veninderne, der alle har fået børn. På sidelinjen
optræder Josh og Cornelias jævnaldrende venner spillet af Maria Dizzia og Adam
Horovitz, som netop har fået et barn, og derfor forsøger at lokke Josh og
Cornelia ind i den samme kultlignende tilstand. Aller tydeligst bliver det, da
Cornelia overtales til at deltage i en omgang musikalsk legestue, som – dybt
karikeret – fremstiller forældrene som en flok hjernevaskede lemminger, hvis
liv er bygget op omkring børnene.
Midt i det
hele møder parret Jamie (Adam Driver) og Darby (Amanda Seyfried). Jamie er også
filmskaber og har fulgt Joshs karriere intenst, og forholdet mellem de to mænd
bliver hurtigt mentor/elev.
Mødet mellem de to generationer giver anledning til en
hel del humoristiske montager, hvor de ældre karakterer hygger sig med Netflix
og spil på mobilen, mens det yngre par spiller brætspil og lytter til LP’er. Generelt
er Jamie og Darby sprunget tilbage til de interesser, som Josh og Cornelia
ubevidst har kasseret. Som fx at se film på VHS, lytte til musik på vinyl og
skrive på skrivemaskine. For dem handler det kort sagt om at leve så
anti-mainstream og autentisk som muligt. Josh og Cornelia bliver fascineret af denne
bohème-lignende livstil og holder tilmed helt op med at se deres gamle venner.
Inden længe giver samværet med det unge par dog anledning til en identitetskrise
hos især Josh, som indser, at hans unge, egocentriske elev er ved at overgå
ham.
Ben Stiller, som jeg vælger at betragte som filmens
omdrejningspunkt, har fascineret mig lige siden 1. januar 2014, hvor jeg blev
fanget i det forunderlige Walter Mitty-univers. I denne film er der lidt mere
af Woody Allen i hans karakter, og det har kun gjort min fascination større.
Der er ingen
tvivl om, at denne film rammer et - for nogle - meget ømt punkt. Det er ikke
helt let at sige, hvad Baumbach præcis vil med filmen, men den giver et
humoristisk indblik i, hvordan vi mennesker af natur føler os truede af den
yngre generation, som besidder en energi og attitude, som intimiderer dem med
lidt mere livserfaring.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar