Overraskende øjenåbner fra komiker Ben Stiller

D. 1. januar var min gode ven Anders og jeg i biografen for at se ”den nye Forrest Gump”, som Ben Stillers eventyr/actionkomedie The Secret life of Walter Mitty så smukt bliver kaldt. Filmen handler om den verdensfjerne Walter Mitty, der arbejder som fotoredaktør på Life Magazine og samtidig lever et eventyrligt og spændende liv – inde i sit eget hoved. Da Mitty og en stor del af hans kolleger står til at miste deres arbejde, bliver dagdrømmene kort sagt til virkelighed.

      Historien tager hele tiden nye drejninger, der holder seeren opmærksom og sulten efter mere. Der er dog en gang i mellem nogle temmelig bizarre og sorte scener, som fx Mittys besøg på en bar i Grønland, hvor de lokale bliver fremstillet temmelig uflatterende. Til gengæld møder han her en meget morsom (underspillet naturligvis), islandsk helikopterpilot, der bliver spillet af Ólafur Darri Ólafsson, som gjorde stort indtryk på mig i filmen Rokland fra 2011.  

Historien om Walter Mitty er oprindeligt en novelle skrevet i 1939 af amerikaneren James Thurber, og navnet er faktisk blevet optaget i det engelske sprog som en betegnelse for den heroiske dagdrømmer, vi møder i filmen. Stillers moderne fortolkning af eventyret virker på mange måder som en kritisk kommentar på det liv, vi fører i dag, som er stærkt præget af den teknologiske udvikling og i særlig grad de sociale medier.  Stillers budskab er meget tydeligt: Lev i nuet! Ordet liv vi bliver vi hele filmen igennem konfronteret med.  Fotografen Sean O’Connell (Sean Penn), som spiller en lille, men vigtig rolle, kunne ikke have sagt det tydeligere, da han forklarer Mitty, at han, trods perfekt timing, ikke altid tager et billede. Nogle gange sidder han bare og nyder udsigten. Også selvom det til tider er et fuldstændig ekstraordinært syn. Der slår Stiller hovedet på sømmet. Når vi i dag fortæller om vores liv til andre er det hovedsageligt gennem billeder via facebook og instagram. Det er meget almindeligt, at når vi har det allermest rart, så skal det dokumenteres og sendes ud til en stor gruppe mennesker, så de kan se, hvor rart vi nu har det. Det er på sin vis ok. Men i det øjeblik man finder sin iPhone frem for at forevige den hyggelige stund, har man allerede forladt den. Og det vil man gøre alle de gange, man finder det teknologiske vidunder frem for at tjekke for ”synes godt om”-tilkendegivelser.   Personligt er jeg meget taknemmelig for dette budskab, selvom jeg da også ved, at det er umuligt, at flygte fra nutidens levestandard. Man har i dag mange ydre faktorer at konkurrere med, og sådan vil det nok fortsætte. Men engang i mellem er det vigtigt at stoppe op og nyde en solnedgang og huske på, at den er stadig smuk, selvom man er helt alene om at nyde synet.   

Som en sidste kommentar så tror jeg, at vi alle sammen render rundt med en lille Walter Mitty i maven, og det er efter min mening vigtigt, at vi en gang i mellem anerkender hans/hendes tilstedeværelse uden at forveksle dette fænomen med noget negativt ved mennesket. Vi har alle behov for en virkelighedsflugt, så hvorfor ikke bare tage af sted?